Spørgsmål og svar

Husets Forsikring står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller andet. Herunder finder du en liste med de mest stillede spørgsmål. Vi håber, at vores svar kan hjælpe dig godt videre, ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os på anden vis.

Hvad betyder selvrisiko?

Selvrisiko er den del af omkostningen ved en skade, som du selv skal betale. På elektronik og hvidevarer er selvrisikoen 500 kr. På mobiltelefoner er selvrisikoen 500 kr. for de første 2 skader. Ved 3. skade i samme forsikrings år er selvrisikoen 750 kr. og ved 4. skade i samme forsikrings år er den 1.000 kr.

Ingen afskrivning - hvad betyder det?

Det betyder, at du ikke skal betale andet end selvrisikoen ved en skade. Bliver dit produkt totalskadet, er der fuld erstatning helt op til den pris du gav for produktet. Og du skal kun betale selvrisikoen.

Hvilke produkter er omfattet af forsikringen?

Langt de fleste elektronik- og hvidevareprodukter i husstanden er omfattet af forsikringen. Afhængig af hvilken af vores 3 forsikringer du vælger, er følgende produkter omfattet: Tablets, e-boglæsere, og op til 4 mobiltelefoner, er dækket i 2 år. Computere og relateret udstyr (skærme, printere, scannere, eksterne harddiske) er dækket i 3 år. TV, paraboler, projektorer, dvd/blue ray afspillere, hifi (forstærkere, tunere, cd-afspillere, pladespillere, højtalere, harddiskoptagere, digitalmodtagere), spillekonsoller, kameraer og videokameraer, er dækket i 4 år. Opvaskemaskiner, vaskemaskiner, vaske-/tørremaskiner, køleskabe, køle-/fryseskabe, frysere, emhætter, indbygningsovne, indbygningsplader, komfurer, tørretumblere og mikrobølge-/kombiovne er dækket i 4 år.

Hvor længe dækker forsikringen mine produkter?

2 år for tablets, e-boglæsere og op til 4 mobiltelefoner. 3 år for computere og relateret udstyr (skærme, printere, scannere, eksterne harddiske). 4 år for TV, paraboler, projektorer, dvd/blue ray afspillere, hifi (forstærkere, tunere, cd-afspillere, pladespillere, højtalere, harddiskoptagere, digitalmodtagere), spillekonsoller, kameraer og videokameraer. 4 år for opvaskemaskiner, vaskemaskiner, vaske-/tørremaskiner, køleskabe, køle-/fryseskabe, frysere, emhætter, indbygningsovne, indbygningsplader, komfurer, tørretumblere og mikrobølge-/kombiovne. Forsikringsperioden er gældende fra købsdato af produktet.

Hvis jeg køber en forsikring i dag, vil mine produkter i hjemmet så være dækket med det samme?

Nogle af produkterne kan være dækket. Hvis de er købt samme dag, eller efter du har tegnet Husets Forsikring, er de omfattet med det samme. De produkter du allerede har i huset, før du køber Husets Forsikring, er først omfattet af dækningen 3 måneder efter (karensperiode). Husk, har du mobiltelefoner, der er købt inden forsikringen, har du 14 dage til at registrere op til 4 mobiltelefoner, som vil være det maksimale antal.

Dækker forsikringen, hvis jeg har mit kamera med på ferie i udlandet?

Ja, Husets Forsikring dækker uanset hvor i verden skaden sker.

Dækker forsikringen tyveri?

Nej, Husets Forsikring dækker ingen former for tyveri eller bortkomst. Tyveri dækkes typisk af en indboforsikring.

Mit barn taber min mobil - dækker forsikringen?

Ja, Husets Forsikring dækker uanset hvem i husstanden der taber eller beskadiger mobilen.

Hvor længe gælder forsikringen?

Den gælder så længe du betaler din præmie hver måned.

Kan jeg opsige min forsikring?

Ja, forsikringen kan altid opsiges til næste forfald på husetsforsikring.dk.

Hvis mit produkt går i stykker indenfor den 2-årige reklamationsperiode, skal skaden så anmeldes?

Det kommer an på... Går produktet i stykker indenfor de første 2 år, og skaden skydes en fejl inden i produktet, er der formentlig tale om en funktionsfejl, og så skal du kontakte forhandleren, hvor produktet er købt. Skyldes skaden noget andet, kan skaden være omfattet af husets Forsikring og du kan anmelde den på husetsforsikring.dk, så vi kan vurdere om der er dækning.