Kom cykeltyven i forkøbet
Vidste du, at du kan få en bøde for at lade din cykel stå ulåst på gaden?
Det er dog ikke det værste, der kan ske ved ikke at bruge en cykellås. For der stjæles tusinder af cykler hvert år, og ifølge Cyklistforbundet er det kun 0,5 procent af alle cykeltyverier, der bliver opklaret. Derfor er det vigtigt at have cykelforsikringen i orden.
3 gode tips til at undgå tyveri
- Lås altid din cykel. Også selv om du bare skal ind til bageren efter morgenbrød
- Brug godkendt cykellås plus en kæde til at låse cyklen fast til noget solidt
- Stil cyklen væk, når det er muligt. Ned i cykelkælderen, hvor du bor, og hvor du arbejder
Se på din cykel med tyvens øjne
Det er en god øvelse at se på sin egen cykel med tyvens øjne. Er den nem at stjæle? Er den iøjnefaldende dyr eller en meget eftertragtet model? Kan den nemt sælges videre på det sorte marked? Hvis du er nødt til at lade din cykel stå frit fremme – fx ved en station – kan det være en god idé at finde en gammel cykel i Den Blå Avis, som ikke repræsenterer den store værdi og så bruge den til det formål.
Gå gerne et par meter ekstra
Det er praktisk og populært at cykle. Man kan køre helt frem til sit bestemmelsessted og hoppe på cyklen igen lige uden for døren. Nogle gange kan det dog betale sig at bringe cyklen i sikkerhed og gå et par meter ekstra for at undgå cykeltyveri. Vi kan alle blive fristet til at tænke, at det går nok, fordi vi har travlt og opfatter det naturligt at cykle "helt til døren". Men se dig lige omkring først. Måske kan din cykel skjules for nysgerrige blikke i en baggård eller lignende.
Er du alligevel udsat for cykeltyveri
Er det mindre frustrerende, hvis du har gjort dit hjemmearbejde. Det vil først og fremmest sige, at du har en god cykelforsikring, og at du har de nødvendige papirer på plads og i orden.
4 gode råd hvis uheldet er ude
- Sørg for at have en forsikring med cykeldækning
- Gem kvittering på cyklen og på evt. ekstra tilbehør
- Hav dokumentation for, at du brugte en godkendt lås
- Gem låsebevis og dokument med cyklens stelnummer
Hvad kan du ellers gøre?
Oplever du et cykeltyveri, skal det naturligvis anmeldes til politiet og til dit forsikringsselskab. Det er også vigtigt, at du tænker tyveriet igennem: Kan du eventuelt stille cyklen et andet sted fremover, hvor den er bedre skjult og beskyttet? Derudover er det en god idé at gå en tur i nærområdet. Din cykel kan være flyttet på grund af renholdelse eller vejarbejde. Det kan også være et simpelt brugstyveri, hvor cykeltyven har skilt sig af med cyklen efter kort tid.
Tilbage til > Gode råd
Tak fordi du vil aktivere Husets Forsikring
Har du et værdibevis på Husets Forsikring, er det vigtigt at huske, at din forsikring først træder i kraft, når du har aktiveret den.
Aktiveringen kan kun ske på husetsforsikring.dk, og ved at klikke på ”Aktiver” vil du blive ført gennem en kort proces, hvor din forsikring sættes i kraft.
Vi har gjort processen så enkel som muligt, så du hurtigt kan få din forsikring. Bliver du undervejs bedt om at opgive informationer om dit betalingskort, sikrer vi, at dine fortrolige betalingsoplysninger er krypterede og ikke bliver tilgængelige for os.
Hvis du også kunne tænke dig at få gode relevante henvendelser fra Gjensidige Forsikring eller fra Danrisk Forsikringsagentur, skal du skal krydse af i boksene. Det er helt frivilligt.
Vi håber, du bliver tilfreds med dit valg af Husets Forsikring, og vi er altid parate til at hjælpe, hvis du har spørgsmål.
Spørgsmål og svar?Du kan altid ringe til os på +45 53 70 03 62 eller sende en mail til kontakt@husetsforsikring.dk