Glad for din smartphone? Det er tyven også...
Moderne smartphones repræsenterer ofte en stor værdi, og de er – desværre – lette at sælge videre på det sorte marked. Derfor er mobiltyveri blevet mere og mere almindeligt, og det påvirker vores dagligdag at skulle undvære en smartphone, som vi bruger til mange ting i løbet af en travl dag.
Tjek til en start, om din mobil er forsikret mod tyveri. Derudover kan du lade dig inspirere af følgende forholdsregler:
Hold telefonen sikker
Første trin er at holde selve telefonen sikker. Det er ubehageligt – og kan blive dyrt – hvis mobiltyven får adgang til mails, billeder, konti og meget mere. Sørg for at spærre adgangen med pinkode eller fingeraftryk, så det kun er dig, der kan åbne og bruge den.
Opbevar telefonen sikkert
Andet trin er at opbevare telefonen sikkert. Læg den aldrig fra dig på caféen. Lad den ikke ligge fremme på arbejdspladsen. Kom den i lommen eller i tasken, når du ikke bruger den. Tag den med dig, når du forlader bilen – også selv om det er kort tid.
Hav dokumentationen i orden
Opbevar kvitteringer på telefon og tilbehør et sikkert sted. Tag gerne billeder af din smartphone – og alle dine andre værdifulde ejendele – gem billederne 'i skyen' og ikke kun på telefonen. Så kan du bedre forklare dig overfor politi og forsikringsselskab.
Få en god forsikring
Gå dine forsikringspapirer igennem, og tjek efter, om din mobil er dækket. Ellers er det en god idé at få bragt det i orden.
Pas godt på din smartphone
En smartphone er en uundværlig del af dagligdagen for de fleste af os. Vi bruger den ikke alene til at tale med og sende sms'er, men også som kamera, kalender, computer og som værktøj til en lang række opgaver, vi i dag tager som en selvfølge. Samtidig er "mobilen", som de fleste kalder den, blevet meget kostbar, så hvordan får du glæde af din smartphone længst muligt?
- Giv din smartphone et cover på. Så er den bedre beskyttet mod fald og slag
- Sæt folie på skærmen, et skærmcover er næsten usynligt
- Hold din smartphone væk fra snavs, fugt og sand
- Sørg for, at din smartphone altid er opdateret med det nyeste styresystem
- Hold din smartphone pæn og ren, så den er sikret mod indtrængen af snavs og støv
Endelig er det en god idé, at du sikrer dig, at din forsikring dækker din smartphone og eventuelle skader på den.
Rengøring – hvordan gør du?
En mikrofiberklud er din ven, hvis du vil holde din smartphone ren og pæn. Med en mikrofiberklud kan du holde telefonen og dens skærm ren uden at ridse den, og du fjerne samtidig de fleste af de bakterier, der kan gemme sig.
Er der mere genstridigt snavs, kan du komme lidt opvaskemiddel og en lille smule vand på et hjørne af mikrofiberkluden og tørre det væk.
Brug aldrig rengøringsmidler med alkohol eller ammoniak eller lignende. Det kan ødelægge den behandling, din smartphone har fået fra fabrikken.
Tilbage til > Gode råd
Tak fordi du vil aktivere Husets Forsikring
Har du et værdibevis på Husets Forsikring, er det vigtigt at huske, at din forsikring først træder i kraft, når du har aktiveret den.
Aktiveringen kan kun ske på husetsforsikring.dk, og ved at klikke på ”Aktiver” vil du blive ført gennem en kort proces, hvor din forsikring sættes i kraft.
Vi har gjort processen så enkel som muligt, så du hurtigt kan få din forsikring. Bliver du undervejs bedt om at opgive informationer om dit betalingskort, sikrer vi, at dine fortrolige betalingsoplysninger er krypterede og ikke bliver tilgængelige for os.
Hvis du også kunne tænke dig at få gode relevante henvendelser fra Gjensidige Forsikring eller fra Danrisk Forsikringsagentur, skal du skal krydse af i boksene. Det er helt frivilligt.
Vi håber, du bliver tilfreds med dit valg af Husets Forsikring, og vi er altid parate til at hjælpe, hvis du har spørgsmål.
Spørgsmål og svar?Du kan altid ringe til os på +45 53 70 03 62 eller sende en mail til kontakt@husetsforsikring.dk